Retshjælpsforsikring 

Størstedelen af bosatte i Danmark har en retshjælpsforsikring, dog er der ikke mange, som ved dette. 

En retshjælpsforsikring, dækker de udgifter der er forbundet med en retssag i private forhold. En retshjælpsforsikring tegner man ikke separat hos sit forsikringsselskab, den er som oftest tilknyttet en anden forsikring som for eksempel en familieforsikring med indboforsikring.
 

Det kan også være en privat bilforsikring med kaskodækning, bådforsikringens kaskodækning, villa- og/fritidshusforsikring med bygningsbeskadigelse med flere. Man har dog ikke en retshjælpsforsikring ved rene ansvars- og brandforsikringer.

Ligeledes dækker en retshjælpsforsikring heller ikke i visse skilsmissesager, arvesager, inkassosager samt straffesager mod dig.

Retshjælpsforsikringens betingelser er de samme for alle forsikringsselskaber. Det der kan variere fra selskab til selskab er maksimumdækningen og selvrisikoen.

Billede fra www.gratisadvokathjælp.dkHvis du ønsker, at anvende din retshjælpsforsikring, skal du kontakte en advokat, som så sender en anmeldelse af din sag til dit forsikringsselskab. Dit forsikringsselskab vurdere om du kan anvende din retshjælpsforsikring og i givet fald, så sender forsikringsselskabet dig en bekræftelse herpå. Dette betyder, at du kan få dækket omkostningerne til advokaten både inden (forberedelsestid) og under retssagen (bortset fra det mulige beløb som overstiger maksimumsdækningen).